Når dit barn har autisme. Terapi, rådgivning og forældergrupper

ONLINE

Terapi • Rådgivning • Grupper

Online samtaler og grupper

I stedet for et fysisk besøg hos mig, kan vi mødes på en sikker online platform der er velegnet til samtaler og gruppeforløb.


Corona viste os, hvordan vi kunne have hyggelige og nærværende stunder med vores venner og familie online. Det samme oplever jeg i de mine samtaler og gruppeforløb jeg gennem årene har afholdt. Jeg oplever at der hurtigt etableres den tryghed der er så vigtig, når vi skal samtale om personlige og ofte svære emner.


Derudover tilbyder den online platform nogle store praktiske og fleksible fordele. De fleste familier jeg har hjulpet gennem årene, er pressede fordi det i perioder er vanskeligt at finde tid og overskud til en samtale. Måske kan barnet ikke være alene hjemme og pasningen af selv nære relationer er udfordret. Måske er jobbet ufleksibelt, eller måske ville weekenden bare være bedre. Derfor tilbyder jeg online forløb på skæve tidspunkter. Det kan netop være i weekender, men også i ferier og aftener.


Det kan også bare være:

  • du bare ønsker at spare transporttiden.
  • du foretrækker terapi i weekenden, ferier eller om aftenen, når børnene er puttet.
  • du føler det trygt og rart at samtale i hjemlige omgivelser.
  • du bor langt væk.


Skal du have særligt udstyr for at deltage i online samtaler og gruppeforløb?


Nej! Du behøver hverken særligt udstyr eller teknisk snilde for at deltage i et onlineforløb. Det eneste du skal bruge er:


  • en computer eller tablet med webcam – et headset eller høretelefoner kan være en fordel.
  • en stabil internetforbindelse.
  • Sørg for at opholde dig et uforstyrret sted under samtalerne.

Jeg guider dig igennem de få enkle trin, du skal følge for at komme online. Har du ikke så meget erfaring med at begå dig online, hjælper jeg dig, så du hurtig bliver fortrolig med mødeformen.

Vil du gerne høre mere om online forløb eller er du klar til at komme i gang med enten individuelle samtaler eller gruppeforløb, så tag kontakt til mig på enten telefon eller mail.


Særligt for gruppeforløb

I online gruppeforløb ser og hører vi tydeligt hinanden. Der er altså tale om en “rigtig” gruppe nøjagtig som på et fysiske gruppeforløb. På den måde opnår du alle fordelene ved et gruppeforløb, også selvom det foregår online. At du ikke er alene med dine oplevelser, tanker og følelser. At blive forstået og modtage råd og ideer fra andre der kender din virkelighed. Du modtager oplæg og deltager i snakken med de andre ”hen over bordet”.


Et online gruppeforløb adskiller sig altså ikke fra de fysiske gruppeforløb, og dem kan du læse mere om her: